Før finalen Vinder EBG 2010 i Frankrig Den danske delegation
Holdet fra Midtfyns Gymnasium bestående af Christine, Nick og Josefine leverede en flot præsentation og fik meget ros fra dommerne for deres velskrevne rapport og professionelle fremtræden i forbindelse med præsentationen.
Rikke Friborg fra Finansrådet deltog som den danske dommer i Frankrig, og udtalte efterfølgende:
"Dommerne begrundede det danske holds første plads med, at der var tale om en meget innovativ og realiserbar idé med et stort udviklingspotentiale. Det er en særdeles gennemarbejdet rapport på et meget højt fagligt niveau"
Anden pladsen gik til Bolzano, som ville starte en virksomhed, der genbruger plasticposer og omdanner dem til smarte tasker.
Tredje pladsen blev besat af det skotske hold, som ville udvikle en touch screen til mindre børn. Produktet minder om Nintendo DS, men i stedet for spil skal der være programmer, som børnene kunne lære noget af, og som handler om deres hverdag.
Den internationale finale foregik i Frankrig, nærmere præcist i Limousin området i byen Limoges.
Det var en super god oplevelse for alle, og Frankrig havde arrangeret et fantastisk program med virksomhedsbesøg, teambuilding og seværdigheder. Og ikke mindst skal nævnes den fantastiske franske mad.
Billeder fra den internationale finale og det glade vinderhold kan ses her.